DEN FORSVUNDNE SØ I MÅLØV

Den 27. november 1993 skrev Ballerup-Måløv Avis på bladets forside, at et nybyggeri i Måløv var ulovligt.

Argumentationen for overskriften var underbygget af, hvad Kærloddens Grundejerforeningen mente at have konstateret omkring nybyggeriet på Kratvejsarealet.

Kuben havde fået kommunalbestyrelsens principielle godkendelse den 12. januar 1993 af en udstykningsplan, som placerede ca. 10 af 34 påtænkte boliger i en fredet sø og på et fælles friareal. 

Grundejerforeningen argumenterede for, at byggeplanen ikke opfyldte de tinglyste intentioner og retningsgivende principper, som vist i lokalplanen.

Planen, som den var blevet fremlagt for det politiske udvalg, var ikke i overensstemmelse med alle tidligere offentliggjorte materialer: mundtlige tilsagn, annoncer og kommunale redegørelser om områdets videre udbygning og anvendelse.

Ugen efter, den 3. november 1993, reagerede kommunen på forsideartiklen i BMA.

Teknisk Forvaltning og det politiske udvalg gjorde gældende, at byggeriet var fuldt lovligt. Det var det ifølge den daværende udvalgsformand, fordi sagen havde været behandlet i forvaltningen og i miljølokalplanerne, hvorefter Kuben kunne påbegynde byggeriet med lovformelig byggetilladelse. Sådan!

Lokalplanernes for almindelige borgere uforståelige gummiparagraffer havde gjort det hele muligt. Selv i disse grønne decentraliseringstider var det end ikke fornødent at spørge naboerne om deres mening. Søen, med et registreret areal på 1.200 kvm, eksisterede overhovedet ikke trods Hovedstadsrådets registrering, trods amtets tilsynspligt, trods søens synlighed, som den var tegnet og fortalt i Kubens offentlige publikationer fra 1984 og trods grundejerforeningens dokumentationer og henvisninger til officielle luftfotos. Denne virkelighed benægtede Kubens, kommunens, amtets og Naturklagenævnets højtuddannede og de folkevalgte beslutningstagere at se i øjnene.

I samme avis samme dag supplerede Kubens direktør samstemmende kommunens opfattelse af, at byggeriet var helt lovligt, og tilføjede at det ærgrede ham, at et igangværende succesfuldt salgsarbejde nu blev generet af en vildledende overskrift i områdets førende avis.

Hvad der ikke generede direktøren og de ansvarlige myndigheder var imidlertid - at søen var ulovligt drænet. (Naturklagenævnets 2. afgørelse af 18.02.1994) - at ledende beslutningstagere og ansvarlige myndigheder henholdsvis havde fabrikeret og godkendt byggeplanen på et bevidst eller ubevidst falsk grundlag: mosen eller skovsumpen, som søen på forskellige tidspunkter blev omvurderet til at være, var misinformeret i bebyggelsesplanen af Kubens landmåler (omtalt i Berlingske Tidende den 9. april 1994) - at man ved ulovlig opfyldning af søen, ved omfattende træfældning og terrænreguleringer (påbegyndt før Ballerup kommunalbestyrelse dispenserede fra lokalplanen den 01.02.1994, og først et år efter den principielle godkendelse) mistede et uerstatteligt stykke fredet natur, generede ikke de ansvarlige.

Så hellere demonstrere sin magt over for borgerne og bygge fem huse på søjler i et fredet sø-areal.

Denne sag har sit konkrete indhold. 56 sagsakter ved Københavns Amts seneste sagsbehandling den 25. april 1994 og siden 1993 med jævne mellemrum omtalt i medierne.

Den er af to omgange blevet vurderet i Naturklagenævnet. Den er på alle leder og kanter drejet i det store bureaukrati og har skabt mange unødige vanskeligheder for beboerne, naboerne, bygherre og myndighederne selv. Men sagen har imidlertid også sin principielle karakter: Forvaltningernes forhold til de folkevalgte råd og bestyrelser og de folkevalgtes forhold til borgerne.

Spørgsmålet om borgernes rettigheder og folkestyrets mening og idé bliver helt relevant. Spørgsmålet om de øverste forvaltningschefers og politikeres moral og habilitet må også med i de principielle overvejelser. Hvorfor er sagen udelukkende behandlet for lukkede døre i Ballerup Kommune? Har der været tale om beslutningstagernes “usaglige interessepåvirkninger?”

Bygherre har i brev til Københavns amt den 5. april 1994 beskyldt Ballerup Kommune for selv at have ansvaret for den ulovlige bortdræning af søen. Hele sagen og sagens (for lægfolk) vildledende behandling stiller velbegrundede spørgsmålstegn ved myndighedernes troværdighed og om de offentlige og politiske lederes vilje til at træffe beslutningerne i samarbejde med borgerne på et åbent og ærligt grundlag.

Jeg er stadig af den opfattelse, at Kubens byggeplan allerede før den blev fremlagt for det politiske udvalg i Ballerup Kommune, skulle have været afvist med henvisning til gældende lokalplaner og naturbeskyttelseslovgivningen. Det skete ikke. Hverken udvalget eller naboerne blev orienteret om, at byggeriet, parkeringspladserne mv. ville blive lagt i en fredet sø og på et fælles friareal.

Jeg er derfor heller ikke i tvivl om overskriften den 27. november 1993 i Ballerup Måløv Avis: “Nybyggeri i Måløv er ulovligt”.

Jeg er heller ikke i tvivl om, at det skyldes dårlig ledelse, når de statslige, amtslige og kommunale beslutninger, som blev truffet i denne sag, var på grundlag af mangelfulde og ukorrekte informationer.

Mogens Weile

Uvidenhed alene var det vel ikke?

ag00192_.gif

TILBAGE