Weile viser dig vejen

Adresser hvor familiemedlemmer har boet igennem tiderne

Se kort og luftfoto:

Adelgade

Efter at omlægningen af Østervold fra Gothersgade til den nuværende Øster Voldgade var blevet påbegyndt i 1647, udarbejdedes en byplan for det område, der ved denne lejlighed var kommet inden for byens befæstning. Det var næsten lige så stort som den hidtidige by og kaldtes i begyndelsen Ny København. Ifølge planen skulle gaderne opkaldes dels efter de lande, der hørte under den danske krone, dels efter kongehusets medlemmer og landets stænder. Planen blev imidlertid ikke konsekvent gennemført.

Se kort og luftfoto:

Algade i Vordingborg 

Se kort og luftfoto:

Arkonagade

Se kort og luftfoto:

Bülowsvej 34

Se kort og luftfoto:

Eskildsgade

Efter ærkebiskop Eskild (ca. 1100-1180), Absalons forgænger. Han blev 1134 biskop i Roskilde og 1138 ærkebiskop i Lund, fra hvilken post han trådte tilbage i 1177 efter selv at have udnævnt sin efterfølger. Eskild havde hævdet kirkens uafhængighed af kongemagten og var landflygtig i nogle år i 1160''erne. Han stiftede flere klostre i Danmark og tilbragte sine sidste år i benediktinerklostret i Clairvaux, Frankrig.
Eskildsgade blev oprindeligt kaldt Vesterbros Badevej, idet den førte til en badeanstalt i Kalveboderne. Mere populært gik den under navnet Balladevej. 1886 havde den antaget bykarakter og fik navnet Knudsgade, men da der her opstod en mængde bordeller i den offentlige prostitutions tid 1874-1906, lod man efter et beboerønske gaden omdøbe igen.

Se kort og luftfoto:

Se kort og luftfoto:

Fredericiagade

Da stadskonduktør Thorvald Krak (1830-1908), grundlæggeren af Kraks Vejviser, i årene efter forrige århundredes midte reviderede en række københavnske gadenavne, indførtes i 1869 navnet Fredericiagade til minde om den østjyske bys krigsindsats i 1848-50 og 1864. Gaden opslugte en række gamle gadenavne: Blancogade, Akademigade, Kaninlængen, Bjørnegade, Nellikegade og Kokkegade. De sidstnævnte havde Nyboderhuse, som 1862-73 afløstes af høj bebyggelse.

Se kort og luftfoto:

Hedebygade

Se kort og luftfoto:

Helgolandsgade

Gaden er bebygget i 1880 og de følgende år og blev et krigsminde ligesom den noget ældre Istedgade, mens de omliggende gader er inspireret af Frihedsstøttens nærhed. I slaget ved Helgoland 9. maj 1864 besejrede den danske flåde en tysk-østrigsk eskadre. Før den bymæssige udvikling eksisterede Helgolandsgade som en provinsiel sidegade under navnet Amagergade, hentet fra Christian 4.s byplan for Vesterbro fra omkring 1620, hvor han opererer med tværgaden Amagergade og hovedgaderne Beltgade og Roskildegade, nuværende Vesterbrogade og Gammel Kongevej.

Se kort og luftfoto:

 
I den begyndende bymæssige udvikling i slutningen af forrige århundrede fik gaden navn efter fabrikant Lauritz Peter Holmblad (1815-90), der 1848 overtog Holmblads fabrik efter faderens død. L. P. Holmblad var medlem af Københavns Borgerrepræsentation 1846-59 og af en række kommissioner og aktieselskabsbestyrelser. På Amager udfoldede han stor filantropisk virksomhed og stod i et patriarkalsk forhold til befolkningen i Sundbyerne og den daværende moderkommune Tårnby.
Virksomheden, der var grundlagt af Jacob Holmblad (1737-1806), blev 1912 forenet med Sadolins Farvefabrik som Sadolin & Holmblad A/S.

Se kort og luftfoto:

Istedgade

Gaden anlagdes 1858 på strækningen fra Rosenåen ved den nuværende Abel Cathrines Gade til Eskildsgade. I de følgende år forlængedes den gradvis til begge sider. Navnet er valgt for at mindes slaget ved Isted den 24. og 25. juli 1850.

Se kort og luftfoto:

Joakim Larsensvej

Gaden er opkaldt efter skolelærer Joakim Larsen: 1865 lærereksamen fra Jonstrup Seminarium med udmærkelse 1898-1911 skoledirektør på Frederiksberg.

I perioder under og efter anden verdenskrig modtog 4Cc undervisning i en lejlighed på Joakim Larsenvej 15.

Se kort og luftfoto:

Sankt Peder er det gamle danske navn for Sankt Petri Kirke, opkaldt efter apostlen Peter. Kirken stammer fra begyndelsen af 1400-tallet. Ved reformationen i 1536 blev den ombygget til kanonstøberi, men blev atter kirke 1586 og overladt til den tyske menighed i København, hvis sognekirke den stadig er

Se kort og luftfoto:

Saxogade

Efter historikeren Saxo (død ca. 1220) med tilnavnet Grammaticus. Som klerk hos Absalon forfattede han en danmarkshistorie på latin frem til 1185, i alt 16 bøger under navn af »Gesta Danorum« - »de danskes bedrifter«. Den blev trykt i 1514 og er senere udkommet i flere danske oversættelser, bl.a. af Grundtvig.

Se kort og luftfoto:

Skydebanegade, Skydebanehaven

Hvor man i nutiden finder den sidste passage på højre hånd i Skydebanegade, rejste Det kgl. københavnske Skydeselskab og Dansk Broderskab, som er Det kgl. Skydeselskabs officielle navn, i 1787 den såkaldte papegøjestang, hvor man skød til papegøjen en gang om året. Selskabets hovedsæde, som siden 1949 har været Københavns Bymuseum, blev indviet 1786. De første skydebaner gik helt ud til den daværende kyst af Kalveboderne, men anlægget af jernbanen til Roskilde, tilnærmelsesvis ad den nuværende Sønder Boulevards rute, kappede den yderste ende af banerne. I mange år modsatte skydebrødrene sig gennemførslen af Istedgade, som indtil 1886 var delt i to dele. For den erstatning, selskabet fik for endnu en gang at afkorte dets skydebane, opførtes 1887 den vældige mur med tårne og tinder, som stadig fra Skydebanehaven vender ud imod Istedgade. Den skulle tjene til at hindre vildfarne kugler i at anrette skade - samt til at skjule Vesterbros slum for de fornemme skydebrødres blikke. Da selskabet flyttede til Sølyst ved Klampenborg, blev Skydebanehaven offentlig park.

Se kort og luftfoto:

Sneppevej 6

Se kort og luftfoto:

 
Navnet menes at komme af »åbne vråer«, nogle handelsboder for grønsager, der har ligget her, tæt op til den ældste Østervold. Området var noget af det sidste inden for befæstningslinien, der blev bebygget i tiden op imod 1600.

Kilde: Absalon. http://www.absalon.nu/index.html