Mig og mine brødre: Vagn, Ib og Bent

 

Vagn Petersson

Ib Werther

Bent Werther

Slægten Werther

Foto af Vagn:

Vagn var marinesoldat på Middelgrundsfortet

Vagn blev døbt og  konfimeret i Ansgarkirke i Hedehusene

Lidt om Vagn:

Om Vagn Petersson

Af Mogens Weile rev. sept. 2009Vagn to år

Min bror Vagn Helge Petesson blev født den 14. maj 1929 i Hedehusene, og døbt den 7. juli i Ansgar Kirken. Faddere var vores bedsteforældre Maren og Bror Knut Person/Petersson og vores onkel og tante Margit og Marinus Person.

Vagn gik på Hedehusene skole og flyttede til Sverige kun 16 år gammel. Han uddannede sig til tjener. Herefter bartender og senere blev han restauratør i Malmø. Hans datter og svigersøn driver i dag forretningen "Steakhouse" på Lille Torg i dag.

Vagn voksede op hos sine bedsteforældre, Maren og Bror Knut Person i Hedehusene.

Vores mor (Gudrun på bare 18 år), blev kort tid efter Vagn blev født den 14. maj 1929 forlovet, og gift med Ernst Werther fra Baldersbrønde. Ernst var maskinkonstabel på Holmen, og de nygifte slog sig ned i Haregade nr. 10 i en af de små stuer i Nybo’er - men uden Vagn.

Ib og Bent i Nyboder

Ib blev født i 1931, og Bent kom hurtigt til i 1932. Vores mors ønske var, at Vagn skulle flytte ind i Nyboder og vokse op sammen med sine to mindre brødre, hvilket han også gjorde i en kort tid. Vagn var 4 år, men trivedes ikke i Nyboder. Vagn savnede sin mormor og morfar og de savnede Vagn. Bror Knut rejste derfor til København og hentede Vagn – lidt dramatisk - tilbage til sine vande omgivelser i Hedehusene.

Vagn besøgte herefter sin mor og brødre i Nyboder i weekenderne, og boede hos dem i skoleferierne.

I 1939 blev vores mormor Maren Kristine desværre kørt ned af en cyklist, og kom slemt til skade. Efter tre måneder på hospitalet døde hun. Vores mors yngre søster Gurli overtog husholdningen og pasningen af både sin far Bror Knut og Vagn.

I 1940 blev vores mor og Ernst Werther skilt. Gudrun blev gift igen med Erling Weile i 1941. Ernest Werther med Vera. Vera havde en datter Bente af første ægteskab. Mogens et halvt år gammel

Den nye familie Weile var flyttet ind i Helgolandsgade nr. 16 i 1941. Mogens blev født den 26. februar 1942 på 5 sal th. Udendørstemperaturen var på 22 minusgrader, tyskerne havde besat Danmark og anden verdenskrig rasede udenfor vinduerne.

Ib og Bent var blevet delt mellem de fraskilte, Ib blev hos sin mor, Bent hos sin far. Under disse turbolente forhold var Vagns vilkår selv sagt ikke de bedste. Vagn sluttede sin skolegang på Hedehusene skole i 1943, og med en alm., grundskoleuddannelse gik han løs på voksenlivet. Et af de første job fik Vagn hos vores onkel Villy, der var produkthandler i Glostrup.

 

Her flyttede Vagn ind sammen med jobbet, og fik en god kammerat fra naboskabet, Preben Uglebjerg hed han. I Hedehusene var Vagn bagerkarl hos bagermester Christensen, men i juni 1946 gik rejsen til Sverige. Første stop var Helsingborg og videre til Mølle. Her fik han arbejde på hotel Elforsson, hvor han gik til hånde i hotellets køkken.

 

 

 

 

 

Moster Gurli

Tre uger senere måtte Vagn en tur hjem til Hedehusene, men allerede en uge senere var han på farten igen. Denne gang fulgte moster Gurli med, og rejsen gik nu til Malmø. De fik begge to hurtigt et job, Gurli som tjenestepige i Malmø, Vagn lidt længere væk på Statshotellet i Eslöv. Da arbejdet var slut her i 1947 fik Vagn en praktikplads i Folkets Park i Malmø.

Det førte hurtigt til en læreplads som tjener på et af Malmøs fornemmeste hoteller, nemlig Savoy Hotel.

Livet skulle leves, og Vagn mødte Ingrid. Den 14. april 1949 var der forlovelsesfest, og den 30. september 1950, skulle brylluppet stå.

 

I mellemtiden den 22. oktober 1949, havde de fået en søn, som de døbte Steve. Vagn fik endelig den familie han altid havde manglet – sin egen.

I sommerhalvåret 1949 arbejde Vagn på Höllviken Hotel og restaurant. Vagn og Ingrids bopæl var i den periode et ombygget hønsehus nær ved strandkanten i Höllviken. I vinterhalvåret 48/49 havde Vagn arbejde i ”Folkets Park” i Malmø, hvor den lille familie boede hos Ingrids mor på Nobelvägen 122.

Her blev Steves barnedåb holdt med deltagelse af Vagns familie fra Danmark (mig selv inklusiv).

Vagn blev indkaldt til militærtjeneste i Danmark i 9 måneder og startede sin værnepligt ved kystartilleriet den 2. okt. 1949. De første 8. måneder på Middelgrundfortet, 3. måneder på Charlottenlund Fortet. Efter endt militærtjeneste i 1950 fik Vagn job via arbejdsformidlingen på restaurant ”Druvan” i Malmø. Arbejdet her varede i 4. måneder, og bestod i at vaske op og gøre rent i ølhallen, herefter rykkede Vagn ind i som tjener på Hotel Kramer. Hans første gæst i sit nye job var selveste kgl. Skuespiller Ebbe Rohde, som bestilte en kop kaffe og en cognac. Det var et godt job og Vagn blev i arbejdet i 2 år. Det gode job gav også en bedre økonomi, og nu var der endelig blevet råd til egen bolig.

I 1952 køber familien en moderne lejlighed og flytter ind på Ericlystvägen 32 i udkanten af Malmø, nær stranden. Jeanette kommer til den 17. september 1952.   

I 1961 – 1962 – 1963 er det sommerjob på Falsterbohus. Igen i 1971 – 1972 – 73 nu som bartender. (børnene er med).

Foto th. er Vagns børn på legepladsen på Borgmester Godskesens Plads den 20. august 1960.

Som Bent havde Vagn også et sangtalent, og søgte på et tidspunkt optagelse på operaskolen på Malmø Stadsteater, hvilket dog ikke lykkedes.

 

 

Vagns barnebarn Jenifer har lavet et videoklip fra hans 82 års fødselsdag:

https://www.facebook.com/jennifer.hagen.336/photos_albums

- fortsættelse følger

 

tilbage

Foto af Ib:

Ib fik god kost

Som barn faldt Bent i vandet ved lystbådehavnen, Langeline

Konfimeret i Lindevangskirken. Festen blev holdt på Joakim Larsensvej 15

Ved vores mors 60 års fødselsdag, holdt i Glostrup

Lidt om Ib:

Om Ib Werther

Af Mogens Weile februar 2011

Min bror Ib Werther blev født den 6. juli 1931 på Rigshospitalet og døbt i Holmes kirke den 8. nov. 1931. Faddere var vejamtmand Oskar Axel Werther og hustru Marie, Baldersbrønde. Ib gik i skole på Nyboder Skole, og senere på Søndermarkskolen, Kbh. F. Ib blev konfirmeret i Lindevangskirken den 7. april 1946.

Fortsættelse følger:

tilbage

Foto af Bent:

Bent med tomahawk, gevær og kridtpibe

Da Ib fik nye tænder

Bent blev konfimeret i Lindevangskirken. Festen blev holdt på Joakim Larsensvej 15

Ved mors 60 årsdag, mellem et par arrangementer samme aften

Lidt om Bent:

Om Bent Werther

Af Mogens Weile 2007, opdateret februar 2011.

Min bror Bent blev født den 8. november 1932 i Haregade 10 i Nyboder. Bent blev døbt i Holmens Kirke den 17. april 1933. Faddere ved dåben var vores morfar glarmester Bror Knut Persson, Hedehusene og en nabo i Nyboder, Olga Steffensen. Ib og Bent er/var sønner af Gudrun i første ægteskab med Ernst Helge Werther. Ernst var i 1931 maskinkonstabel på Holmen. Ernst blev senere dykker og kvartermester i flåden. Familien Werther boede i Nyboder i ca. 10 år, og det var fra en afsats på ”Den fri Udstilling” Bent faldt ned i 1937 og knuste sin højre albue, som gjorde armen lidt krum.

I 1940 blev vores mor og Ernst Werther skilt og børnene blev delt, og Bent måtte lide den samme skæbne som Vagn, kun at være sammen med sin mor i weekenden. Gudrun blev gift igen med Erling Weile i 1941. Vores ældste bror Vagn boede hos vores bedsteforældre i Hedehusene det meste af sin barndom og tidlige ungdom.

Den nye familie Weile + Ib var i 41 flyttet ind i Helgolandsgade nr. 16. Mogens blev født den 26. februar 1942 på 5 sal th. Udendørstemperaturen var på 22 minusgrader, tyskerne havde besat Danmark og anden verdenskrig rasede udenfor vinduerne. Ib og Bent i Baldersbrønde

Skilsmissebørn har det svært

Ib og Bent blev delt ved skilsmissen. Ib blev hos sin mor, Bent hos sin far der også var blevet gift igen og boede i Baldersbrønde. I slutningen af 1945 fik vores mor en aftale med Bents far om, at Bent skulle være hos sin mor, fordi han ikke ville være hos sin stedmor. Bent flyttede derfor permanent ind hos os i 1946 på Joakim Larsensvej 15. Kbh. F, og fortsatte sin skolegang i få år på Søndermarkskolen. Bent blev konfirmeret den 13. april 1947 i Lindevangskirken. Efter skoletiden var Bents første arbejdsplads ”Glostrup passiennefabrik”, hvor også Ib kom i arbejde senere. Det var i den forbindelse mine forældre fik skiftet mørklægningsgardinerne fra krigens dage, ud med moderne passienner af træ.

Fra den tid kom Bent meget i ungdomsklubben i Lindevangskirken, hvor han sang og optrådte for og med sine kammerater. På min fars foranledning fik han musikundervisning ved siden af. Bent havde en god ven der hed Carl Johan Hoffman med nogle usædvanlige lange og tynde fingre, som var dygtig til at spille på violin. De havde utvivlsomt stor gavn af hinandens musiske færdigheder.

På vej til scenen

Blandt Bents ungdomsvenner var Mona, som skrev sangtekster og Ole Jensen (far og mor til Pia Ortkær). Pia blev senere refrainsangerinde og var kæreste med Dario i 1970. Dario gik i skole på Søndermarksolen. Om Mona og Ole: Ole Edvin Jensen og Mona Lisa Arvesen blev gift den 2. maj i  Lindevangskirken. Ole blev født den 28. februar 1933 og var søn af maskinarbejder Edvin Karl Kristian Jensen, Dr. Olgasvej 2.a. Mona blev født den 17. juni 1933 og var datter af arbejdsmand Poul Marius Arvesen og Inger Gradys Vesterberg, Jul. Valentinsvej 16 Kbh. F.

Bent deltog i et stort antal amatørkonkurrencer med cowboysange, bl.a. på Damhuskroen, Hollændebyen og i Lorry, og vandt langt de fleste i skarp konkurrence med komikerparret "Ben & Andy". Her var bl.a. Cool Water med på hans repertoire. I Hollænderbyen vandt han en måneds fast arrangement som cowboysanger, og det må anses, at det blev starten på hans egentlige professionelle karriere. Det må være omkring 1950. Bent var i øvrigt– udover cowboysangene - meget begejstret for Ludvig Brandstrups, Sigfred Petersens og Karl Fischers viser, og sang tit deres sange for os ved private lejligheder. Karl Fischer slog sit navn fast i Tivoli Varieteen i 1909, hvor han bl.a. sang ”Dyrtidsvisen” Og så var der også lige Frankie Lane, som Bent også var begejstret for.

Bent havde ikke sit sangtalent fra fremmede. Vores mor havde samme talent og stor interesse for visesang, som hun demonstrerede i tide og utide. Hun kunne synge de fleste af Liva Weels og Olga Svendsens revyviser, og hun gjorde det godt. I flere år sang hun med som førstesopran i Droskechaufførernes sangkor 9001.

For Bent handlede det hele mest om sang og musik og om pigerne. Helst en ny ”hver anden dag”. I perioder gik han rundt på restauranter og værtshuse i København sammen med en franskmand der hed Rene bl.a. i "Galathea-kroen" og i Tokanten". Her sang og spillede de og lod hatten gå rundt, vistnok en indbringende forretning. En tid senere havde Bent et mere fast job i "Cafe Øresund" i Nyhavn, hvor han også boede på et lille værelse på en etagen ovenpå. I vinterhalvåret 1957 optrådte han i restaurant "Golddigger" i Vestergade 12. Den 7. marts havde jeg inviteret min kommende hustru i biografen (den første gang) og se "Klokkeren fra Nortredame" Efter forestillingen gik vi i "Golddigger". Jeg havde til lejligheden lånt Bents frakke for at fremtræde lidt mere voksen.

Bent var således den første i familien hun blev præsenteret for, og hun var også den sidste der sammen med vores mor, så Bent da han havde lukket sine øjne søndag den 24. juni 1973 på Gentofte Amtssygehus. Om mandagen hentede Ib og jeg Bents ejendele på hospitalet, og i dagene efter (meget ubehagelige) fik vi tilrettelagt bisættelsen fra Strandmarkskirken i Hvidovre.

Sløje tider

Det var langtfra gode tider hele tiden. Omkring 1950 var det svært at få arbejde. Familiemæssigt startede en nedtur hos os, som ikke skal beskrives her, men det skete tit, at Bent manglede penge til bare det mest nødvendige. Den eneste udvej var at gå på "stampen" med sin guitar. Bent gik ofte den tur med mig i den ene hånd, og guitaren i den anden for at låne sølle 25 kr. Det kunne for den sags skyld også være svært at få råd til at indløse pantet.

Vi er mange der har tjent gode penge på Bent

I korte perioder i 1950 – 56, og pga. stor arbejdsløshed i Danmark tog Ib og Bent sækken på nakken og drog udenlands - for det meste til Norge og Sverige. Her arbejdede de som skovhuggere, og påtog sig ellers forfaldent arbejde undervejs. Ib var på et maskinværksted i Drammen og på et krydstogtskib der sejlede mellem Oslo – London – Middelhavet, året var 1956. Før den tid tog Bent hyrer på nogle skibe to gange. Et skib M/S Norseman der sejlede med kul mellem København og Polen. Et andet der sejlede mellem Norge og USA. Bent har svømmet rundt blandt sandhajer i Missisippifloden.

Til tider delte vi værelse. Jeg havde det eftermiddag og aften, og til sent om natten til Bent kom hjem ved firetiden - som regel i selskab med en pige. Jeg fortrak mig så til en sofa i stuen, og sov videre indtil jeg skulle op og i skole. Øvelsen gav en del ekstra lommepenge. En anden givtig forretning i en tid var, hvor Bent kun havde to hvide skjorter. Når jeg kom hjem fra skole kørte jeg på cykel ind til ”Apollo Vask” ved hovedbanegården, hvor jeg afleverede den snavsede skjorte, og fik en ren med hjem. Min pris var to kr. tur/retur.

I kongens klæ'r som menig 169597

Trods sin dårlige arm blev Bent mod al forventning indkaldt som soldat. Han undgik med stor behændighed at møde op i længere tid bl.a. pga. sine rejser til udlandet, men en efterårsdag i 1953 klappede fælden. Bent var ikke mødt op i Frøslevlejren den 11. november som han skulle. Politiet mødte derfor op på Joakim Larsensvej en tidlig morgen ved femtiden. Da det ringede på døren gemte Bent sig i vores klædeskab, og jeg lukkede politifolkene ind. De ville gerne tale med ham, og spurgte om de måtte komme ind for at se om han var hjemme. Der gik kun kort tid til de fandt ham i klædeskabet. Døren blev lukket op og Bent trådte straks ud, og spurgte betjentene om han måtte byde dem på en kop kaffe, hvilket de med et smil på læben høfligt afviste. Bent tog de med og sendte ham til Frøslevlejren, hvor han opholdte sig uden orlov i det meste af sin rekruttid i Jydske Trainregiment 4. Trainafdeling 1. kompani, 5 deling, som nummer 169597. Efter rekruttiden gjorde han tjeneste på Bådmandsstrædes kaserne på Amager i seks måneder. Her passede han telefonerne og kasernens omstillingsbord. Den 24. november 1954 var militærtjenesten officielt slut, men ikke for Bent, han måtte blive tre uger længere pga. af flere udeblivelser for tjeneste. Det hændte et par gange, at de satte ham i boksen, det generede ham ikke, når han bare fik sin guitar med. Frøslevlejren blev under anden verdenskrig benyttet som KZ- lejr og omtalt som en station på vej til helvede.

Tak til Bents soldaterkammerat 229 Tage Søndergaard for bidrag til dette lille afsnit.

Ægteskaber, børn og børnebørn m.m.

Bent blev gift med Anita Lindskog fra Gøteborg i 1953. Bent mødte Anita i 1952 på et kurhotel i Värmland. Bent sang og spillede på hotellet, og Anita var ansat som stuepige. Børn af dette ægteskab: 1). Lena Werther, f. 26. febr. 1954, gift Gustafsson. (Lena har en søn der hedder Michael). 2). Yvonne og Susanne Werther, tvillinger f. den 2. april i 1955. Susanne har to børn, John og Linda. Yvonne fik en søn Magnus i 1977. Han døde i 1994.

I sommeren 1953 indgik jeg (MW) et væddemål på 2 kr. med Anita. Jeg påstod, at Lena ville blive født på min fødselsdag den 26. februar 1954, og vandt væddemålet.

Bents evne til at fremavle tvillinger havde han fra vores mors slægt. I vores morfars slægt var der tvillinger helt tilbage til 1840, og vores onkel Marinus - fik som Bent - også to hold tvillinger, men der er ikke på noget tidspunkt født tvillinger i Werthers slægt.

I foråret 1955 købte Bent båd "Fjolle" sammen med sin barndomsven Viggo Steffensen og Lendy der var basist i Det Kgl. Kapel. Det var en mindre og meget brugt fiskerbåd. Båden lå på land i Nordhavnen, og i sommerferien hjalp jeg og min skolekammerat - den senere legendariske jazzmusiker Svend Erik Nørregård - til med at gøre båden sødygtig. En dag i august skulle jomfrurejsen foregå. Vi var fem ombord og det blæste ret meget på Øresund den dag. Et godt stykke ude bliver vi ramt af en hård sø. Bent falder over bord, men vi fik ham hurtigt indenbords igen. Bents første kommentar til uheldet var: "nu har vi ikke en ryg at skide på". Cigaretterne vi havde med lå nemlig i Bents lomme. Bent var ekspert i at snakke bagvendt, som han selv udtrykte det "bakke snavvendt". James Rasmussen blev i 1958 fx. hurtigt omdøbt til "Rames Jazzmussen". Det var ikke første gang Øresund havde bud efter Bent. Som fireårig forsvandt han pludselig fra vores mor under en spadsertur i lystbådehavnen ved Langelinie. En forbipasserende havde set, hvad der var sket, og sprang resolut i havnen og fik ham op af vandet.

Efter det opløste ægteskab med Anita var Bent samboende med Lonni Hermansen (kusine til Kgl operasangerinde Kirsten Hermansen). Børn: Michael og Susan Werther.

Bent og Lonni flyttede ind i Lonnis fars lejlighed på Mesterstien NV, hvor de boede i tre til fire års tid. Lonni var servertrice, vist nok i en restaurant i Sjællandsgade, og Bent sang og spillede på forskellige natklubber og restauranter. En af natklubberne var "Granada", hvor jeg mener Eugen Tajmer på et tidspunkt var dørmand. Det var i perioden før ”Four Jacks” blev dannet. Også vores bror Ib fik lejlighed til at afprøve sit "musiske talent". Et orkester "Dompap-kvartetten" Bent spillede sammen med manglede akut deres bassist Lendy. Hvad gør vi nu! spurgte Bent og gav selv svaret: Ib overtager bassen! jamen jeg kan ikke spille svarede Ib, nej! men det er der sku ingen der lægger mærke til. Ib "spillede" med i orkesteret i en lille uges tid.

Four Jacks

Starten på sanggruppen tog for alvor sin begyndelse i efteråret 1956. ”Four Jacks” første øvelokale var i vores spisestue på Joakim Larsensvej 15. Otto var soldat på det tidspunkt - i Høvelte tror jeg - og øve aktiviteten var derfor også meget afhængig af, hvornår Otto havde nattegn og orlov. Kort fortalt, som det huskes, var Otto en glad ung mand. Hans mor havde et ismejeri på Nørrebro, og Otto mødte altid op med brød til kaffen. Poul talte og sang så fint sprog så det nogle gange var pinligt at høre på, og tydeligt irriterede det, især John. John var i virkeligheden ret fåmælt, men meget ”patentlig” mht. sangen og musikken. Et eksempel på det fåmælte kom til udtryk under en privat og festlig sammenkomst på Joakim Larsensvej, hvor jeg talte politik med John, eller rettere holdt foredrag for ham. På intet tidspunkt kommenterede John det jeg sagde, men da jeg var færdig, kom reaktionen kort og kontant ”lillebror er god nok” Det opfattede jeg som et stort skulderklap af en stor sanger og musiker.

Det var i øvrigt – hvad de fleste ikke ved – Johns kone Ruth, der skrev og redigerede teksterne til de fleste af Johns sange. Det skal også bemærkes, at de fleste af de tekster Bent skrev altid havde en forbindelse til egne hændelser, eller til aktuelle begivenheder i hans omgivelser. Fx. teksten til Peter Belli & søn i 1972.

Efter opløsningen af Four Jacks i 1964 gik Bent solo og i 1965-66 slår han sig sammen med Gustav Winckler. Dette samarbejde blev en kæmpe succes, men det vilde liv i ”Showbiz” havde desværre taget hårdt på Bents helbred. Udover den erhverssygdom Bent havde pådraget sig - at drikke for mange øl i arbejdstiden - havde der desværre også udviklet sig livstruende åreknuder i hans spiserør. Det skal også nævnes at Bent i længere perioder overhovedet ikke rørte spiritus.

Bent kom på hospitaletBent i haven i Herstedøster med en sodavand

Årene var 1967-68 og Bent kom endelig i behandling. Efter en kortere medicinsk behandling på Kommune Hospitalet kom han på Overføstergården i Lyngby, som var et rekreationshjem og genoptræningssted. I den periode var Bent meget alene, venner var der pludselig kun få af, og i en lang periode var det kun Ib, mig selv og min kone der besøgte ham. Dog mødte Gustav Winckler op, og mente, at Bent var rask nok til at kunne optræde. Da opholdet var slut og han  havde fået det bedre, flyttede han ind hos vores mor i Herstedøster. Nu gik det stærkt med fremgangen og snart genoptog han på ny samarbejdet med Gustav, med pladeindspilninger og arrangement i Palmehaven. Bent traf Jonna og succesen blev fejret i mere end en forstand, bl.a med en stor forlovelsesfest i et selskabslokale på Damhuskroen. Familien var med og selvfølgelig Inge og Gustav Winckler og Rita Storm m.fl. En flot fest med sang og musik.

Bent blev "rask" igen

Nu gik det godt! Bent og Gustav tjente mange penge på deres sang. Det havde Bent også gjort ind i mellem i tiden forud, men de var også hurtigt forsvundet ud i den blå luft igen. De nye makkerpar Bent og Gustav/Inge og Jonna og Bent fik mere styr og overblik over økonomien. Bent fik bil, en gul Ford Taunus, bil havde han ikke haft før, men kørekort fik han dog aldrig. Der blev råd til meget mere, som Bent ikke tidligere havde forestillet sig. Han var oprigtig glad for sit "nye liv". 

Bent var gift med Jonna, børn: Rene og Gustav Werther, tvillinger f. 1972. Jonna havde to døtre af første ægteskab.

Den sidste fødselsdag i november 1972

Bents 40 års fødselsdag - som blev hans sidste - var et brag af en fest. Mere end 6o gæster var indbudt. Fødselsdagen blev holdt i "Lytterkroen" tæt ved radiohuset på Rosenørns Alle. Efter en velkomstdrik fik vi en tre retters menu med alt, hvad der dertil høre. Min bordame hed Katy Bødtker, overfor mig sad Katys gode ven kapelmester Svend Lundvig. Der var festtaler, og flere af Bents venner og kollegaer gav et lille nummer i stedet for en tale. Alt var fint og godt, dog med en enkelt afbrydelse i festlighederne - vi godt kunne have været foruden. Pludselig kom en servetrice flyvende gennem lokalet ned fra første sal, hvorfor og hvad der egentlig var årsagen henstår i det uvisse, men lige så pludselig var flere af gæsterne i et vildt slagsmål. Midt på gulvet sad Bent og slog sin tidligere impressarie Chris i hovedet med sin ene sko. Min kone og jeg stod ved baren og snakkede med Bjørn Tideman, samtidig forlod Inge og Gustav Winckler skyndsomt lokalet. Ingen var dog kommet til skade og det blev - og det var i selskab med Bent - som altid - en dejlig fest vi aldrig glemmer!

Bents tilbagefald kom som en overraskelse!

Bent døde søndag den 24. juni 1973. Hans urne blev nedsat i Birkelunden på Søndermark Kirkegård, Kbh. F. Vores mor på samme sted.

Link til sider om Bent på Internettet:

www.gustavwinckler.dk/four_jacks/four_jacks.htm + www.gustavwinckler.dk/four_jacks/bent_werther.htm + www.danskefilm.dk

www.jamesrasmussen.dk/pages/fourjacks.html + www.gravsted.dk/person.php?navn=bentwerther

 

tilbage til hovedsiden - tilbage til toppen