Et boligprojekt for fremtiden

Uddrag af debatoplæg "I dialog med Socialdemokratiet" i 1995

Med særlig opmærksomhed på vores trivsel i hverdagen skal lønmodtagerne og børnefamilierne sætte dagsorden for den boligpolitiske udvikling

Den topstyret boligdebat skal ned på jorden og erstattes af en indgående debat med forbrugerne, og vi skal løbende udvikle nye holdninger til bo-miljøet, forbrug og velfærd.

Fremtidens velstand må nødvendigvis bygge på kvalitet i stedet for den overdrevne Uffe’isme, cool cas. og vækst. Brugerne erhvervslivet og politikerne skal motiveres til at værdsætte natur, miljø og fritid højere end fri adgang til produktion af nytteløse og forurenende "velfærdsgoder"                                                                          

FRA VISION TIL VIRKELIGHED        

Som industrialiseringen i sin tid krævede sin egen boligform, kræver fremtidens socialøkologiske informationssamfund ligeledes sin.

Fremover skal vi, som det i fagbevægelsen oprindeligt var meningen, bruge mere tid på samvær med familie og venner og arbejde mindre for andre og mere for os selv og fællesskabet, og industritidens nedbrudte solidaritetsbegreber skal genopstå i fremtidens bo miljøer.

Et fremtidsorienteret bo miljø kunne tænkes at indeholde 50 huse opført af økologiske byggematerialer af høj kvalitet, og placeret i naturprægede grønne omgivelser med tilhørende stort fælleshus til flere formål: Socialt samvær, hobby, møder, fællesspisning, fester, byttecentral, nærbutik, børnehave, ældrepleje og helsehus. Ligeledes skal der i tilknytning hertil være mulighed for at dyrke egne grøntsager og foretages genbrugssortering.

Det forventes, at den teknologiske udvikling vil indebære udbredt distancearbejde, kortere arbejdstid og mere fritid. Ideen er derfor, at flest mulige beboere bliver på stedet. Fx kan den uddannede børnepædagog passe børnene i halvdagsbørnehaven i fælleshuset. Hjemmehjælperen som bor i fremtidsbyen tilser de ældre. Skolelæreren som arbejder i Ballerup, men bor på Østerbro, flytter til Ballerup osv. Et passende antal delebiler skal være til beboernes rådighed, når der er ærinder længere væk. Energiforsyning er sol/jordvarmeanlæg.

Beboersammensætningen skal omfatte børnefamilier, par, enlige, og ældre. I alle huse installeres de nødvendige hårde hvidvarer og en computer med et Opasia abonnement. De potentielle beboere tages naturligvis med på råd inden de flytter ind.

Kort sagt et ideelt bo miljø hvor familieliv, fritid, arbejdsliv og økologi vil gå op i en højere enhed.

MAN KAN HVIS MAN VIL

I alle kommuner og bydele landet over skal der derfor snarest opføres boligprojekter som her skitseret, som med sin fysiske tilstedeværelse skal vise vejen, og positivt bidrage til at ændre den fejludvikling som satte ind i begyndelsen af 70èrne.

Boligformen/miljøet skal på en gang styrke det sociale og kulturelle netværk i lokalområderne og give den enkelte reelle livskvaliteter, skabe tryghed og omsorg, forebygge kriminalitet og sygdom, og gøre det muligt for beboerne at praktisere selvforvaltning. Den centrale topstyring skal helt afskaffes, dvs. den direkte borgerindflydelse skal stimuleres og videreudvikles.

Byggematerialernes høje kvalitet vil minimere slum og give besparelser på vedligeholdelse på længere sigt. De naturprægede omgivelser vil påvirke trivslen positivt, give gladere mennesker og bedre opvækstbetingelser for børn og unge.

Fællesfaciliteterne er en forudsætning for beboernes mulighed for at opretholde og videreudvikle de solidariske, sociale og kulturelle nødvendigheder. "En bæredygtig udvikling"

Nonprofit nærbutikken med bl.a. salg af egne grøntsager (krumme agurker) skal bidrage økonomisk til beboeraktiviteterne, men samtidig være et servicegode, især for ældre og folk uden bil.

Byttecentralen har i princippet samme mening som genbrugs- og affaldssorteringstanken, at medvirke til resursebesparelser og nedsætte beboernes/borgernes leveomkostninger m.m.

Undervisning, børnepasning (tilbage til mor) og ældrepleje i tæt tilknytning til bo miljøet (længst muligt i eget hjem) begrænser beboernes behov for transport over større afstande og giver beskæftigelse i eget bo miljø.

Generelt må det forventes, at denne højere kvalitet af pasning af børn og ældre vil give mærkbare besparelser på de offentlige budgetter og bl.a. danne grundlag for skattenedsættelser på lønarbejde. Mange kendte problemer for børnefamiliernes trivsel vil på denne måde blive løst eller helt forsvinde.

SIKKERT ER DET, AT BOLIGFORMEN VIL LØSE POLITIKERNES PROBLEMER MED DE KOMMUNALE PLADSGARANTIORDNINGER.

 

TILBAGE