Den 2. juni 2014

 Legekammerater fra ejendommen "Solholm" på besøg hos Malle

Foto: Eric Balling, Malene Krogh, Birgitte Gross og Mogens Weile. Tekst: Ole Stander Morville.

Opdateret den 22. juni 2014

Ole forsøger at skræmme fotografen væk

Birgitte kommer Ole til hjælp og Jørgen vender ryggen til

Eric Balling og Finn Troels Jensen på vej mod Malles hoveddør

Så skete det igen. alle rødderne og rødrinderne skulle samles og denne gang hjemme hos Malle, og igen i år var der besøg fra udlandet, både Frankrig og Lolland. Da Ole og Malle så ud af vinduet, bemærkede de at den første paparazzo fotograf var kommet og stod og skjulte sig på den anden side af gaden. Vi lod ham nu stå så han kunne tage billederne af de ankommende gæster, han stod jo i pæn afstand.

Han var nu blevet så kold og forkommen at han helt havde mistet stemmen og det er noget af det værste der kan ske når vi er sammen. Lad mig sige det på den måde, de øvrige beboer i opgangen takkede Malle dagen efter for at vi havde været der, så de slap for at hører al støjen fra Metrobyggeriet, det havde jo ikke en chance mod os.

Jørgen Mellerup

Nå! Den første prøve var hvordan man kommer op til Malle. Først ringer man på porten udenfor og opgiver sit navn til dørtelefonen. Derefter bliver man lukket ind i mellem porten, hvor man igen ringer på en klokke og igen opgiver sit navn, før man bliver lukket ind i selve opgangen og når op til døren, der i dagens anledning dog var åben. Det minder mig om et eller andet sted? Da alle har kommet gennem den første prøve, samlede vi os i stuen for at hilse på hinanden.

I skal sidde ned - der -  medens i spiser

I år havde vi fået udvidet børnehaven (under 65år) da Karin deltog, dog i følge med en voksen, Allan. Nu hvor Allan er pensionist nyder han jo godt af at have en ung kone til at forsørge sig. Efter adskillige forsøg, lykkedes det Ole at få ørenlyd, næsten, så han kunne fortælle om de specielle regler hos Malle. Da mange af gæsterne ikke er van til at komme til Storstaden og derfor ikke kender dens mange regler måtte disse gennemgås. På Østerbro har man en mærkelig tradition, toilettet kan kun låses udefra, så her benytter man sig af bamse låsen.

Den virker på følgende måde: Når man nu skal det man skal, går man ud på toilettet og på indersiden af døren hænger der en lille bamse. Når man lukker døren husker man at vippe bamsen ud på ydersiden, så alt folket kan se at der er optaget. Når man så har gjort hvad man nu skal og pigerne har husket at slå brættet op, går man ud igen. Dette vil automatisk få bamsen til at smutte ind igen, så den næste kan se at der er frit. Ja den Storstad og dens mange regler (udtarles på sjæællandsk). På billedet i midten sidder Jørgen Mellerup. Jørgen Mellerups slægt stammer fra Roskilde. Mere her.

Forret

Hovedret

Maden, der var importeret fra Helsingør via Kisser og Skydebrødrene i Helsingør, var sat frem ude i køkkenet til høflig selvbetjening. Der var ca. dobbelt så meget som vi kunne konsumerer, selv om vi gjorde hvad vi kunde. Der var kogt laks, oksesteg, kartoffelsalat med grønne asparges, tunmus, tomatsalat med løg, brød, og sikkert noget jeg har glemt, men der var ikke hagl i noget af det. Til dessert var der en lille kage med creme til. Som sagt i indbydelsen havde der været svenskere i Helsingør, så man måtte selv medbringe drikkevarerne. Under maden gik snakken. Vi har nu været sammen i 12 år. Nå ja, vi har lige været hjemme og skifte tøj, men selv om vi har været sammen så mange gange, manglede ikke noget at snakke om og efterhånden steg lydniveauet til et sted betydelig over en fuldvoksen Jumbojet og et metrobyggeri, til sammen.

Legekammerater uden Mogens

Se min fine kjole

Legekammerater med Mogens og uden Ole Morville

Alle fik snakket sammen, uanset afstanden, og alle havde noget at sige, samtidigt. Det siges at Karin på et tidspunkt nærmede sig 240 ord i minuttet, men hun er jo også så ung, der har vi andre jo ikke en chance. Da klokken nærmede sig 23 og Ole efter en ½ times tid lykkedes at få et ord indført, stillede vi op til det traditionelle "klassebillede"  så ingen kunne nægte at de havde været med. Efter en demokratisk afstemning om hvor næste møde skal holdes, enten på Lolland, Søpavillonen, o.s.v. vandt Elisabeth, med stemmerne, 98Db imod og 140Db for.Ja det var så referatet som hørt gennem mine hørerapparater. Hvis der er nogen der er uenige, så må i klage til hørerapparat fabrikanten Widex. Ole

Næste træf bliver den 2. juni 2015 hos Elisabeth

 

 Tilbage til skole og ungdom - tilbage til Søndermarkskolens omegn

 

 

Den 30.maj 2013

Legekammerater på besøg hos Elisabeth

Foto: Mogens Weile. Tekst: Ole Stander Morville.

Birgitte, Jesper og Otto på gulvet og Jørgen ved døren.

Jørgen Mellerup, Line Krog, Marianne Truels og Per Balling.

Birgitte Bach, Elisabeth og lille Kirsten i snak med Marianne,

Denne gang var det Elisabeth der lagde hus til, der var en lejlighed. Vi var indkaldt til en adresse på Frederiksberg, men den lå i 1912 og som gammel Frederiksborger måtte jeg påpege at det er ½ Vesterbro. Frederiksberg er 2000 Frederiksberg. Hvor utroligt det end lyder, kom næsten alle til tiden inden for det akademiske kvarter, vi var 13 fra gården og 14 med Elisabeths bror Jesper. Jeg ved ikke hvad beboerne havde ventet, men der lå en helikopter lige over os i al den tid hvor vi mødtes nede på gaden, ca. 5 min. Da vi kom ind i opgangen havde Elisabeth sendt Otto ned for at følge os op til hende på 1. sal. Otto er en damehund og hendes broders. Foto: i døren står Jørgen Mellerup. I 2013 fik Jørgen Nordeas pris som årets idrætsleder i Gentofte: Fætter Jørgen.

Kirsten, Elisabeth og Jørgen. Per ser på vinen.

Sammenkomsten fik en flyvende start

Der var stor gensyns glæde mellem alle og medens vi blev budt velkommen med vin, vand frugt og tandstikker, var der et støjniveau der var et velvoksent jetfly under start værdigt. Det havde ikke en chance. Efter at vi havde overdøvet jetflyet i ca. ½ time gik vi til bords. Det stakkels fly fik heller ikke en chance her, men måtte luske hjem i hangaren med vingerne mellem hjulene.

Til forret fik vi røget lakserulle med Avokado og grønne asparges, kaviar og en dejlig Riesling. Man kunne godt se at vi ikke var i 2000, for selv maden var udenbys. Indisk lammeret med ris og thai gryde med spagetti, men det smagte vidunderligt, så der røg den afmagringskur, igen, igen. Det er utroligt at vi nu har mødtes så mange gange, men snakken går stadig på ”kan du huske, der var teateret oppe på loftet, var du ikke med der, nej det var da Gross’erne ikke? Og hulen nede i kælderen det var da Ole og var det ikke dig der o.s.v. - og så var der det røde skilt ved nummer ni. Ja det var Karins moder der havde Klasselotteriet, Nå ja, jeg boede oven på Allan o.s.v. o.s.v.” Elisabeths far havde haft en installatørforretning, så Elisabeth viste alt om elektriske maskiner og havde dem i køkkenet og el lavede hus selv, hun havde brugt mange timer det år hun lå i sengen på at samle el-dele, så selvgjort var velgjort. I spisestuen over bordet hang en flerearmet lampe som var helt speciel.

Mariannes lillebror Ebbe, brødrene Morville og Kirsten med på en lytter.

Ebbe Truels Jensen og Per Morville.

Tekstforfatter Ole og lyttende lille Kirsten

Den kunne skrues op og ned ved at trykke på armene. Det havde jeg aldrig set før, det var smart, så skulle man ikke hen til regulatoren først. Elisabeth tændte den da mørket sænkede sig, og den lyste klart op i ca. 2 min. Så begyndte den at blinke, for til sidst at gå ud. Efter ca. 5 min begyndte den at blinke igen i ca. 2 min og så lyste den igen. Det er noget med fatningen i loftet forklarede Elisabeth og så meget professionel ud. Nå vi fik også dessert, Men nu må i lige vente et øjeblik, gå ud og lav kaffe eller sådan noget for jeg er nødt til at ringe til Malle for jeg KAN simpelthen ikke huske hvad vi fik til dessert. Der var ikke nogen der sagde alder, vel.

Lækker forret som beskrevet.

Legekammerater i højt humør.

Een af hovedretterne. Der var nemlig to af slagsen.

Nå så er jeg tilbage. Jeg skulle hilse. Vi fik 2 forskellige dejlige kager, selvfølgelig hjemmelavet, men det kneb med pladsen for mig efter den dejlige mad. Vi sluttede med kaffe og the. Theen blev serveret i en stor thepotte (her er jeg oppe og slås med stavekontrollen, den siger tepotte, men jeg staver the med h) med en stor prop i da låget var gået i stykker, jeg vil sige heldigvis var gået i stykker, for det så rigtig smart ud med den store prop. Det havde jeg heller ikke set før, men kontakten ude i entreen havde jeg set før. Sådan en havde min oldemoder også.

Og der blev snakket og snakket og snakket.

Dejlig kage der forsvandt som dug for solen,

Vil du have et kys Jørgen?

På et tidspunkt skal en myndig stemme igennem, efter opfordring, ordre, fra Kisser og der blev ro --- efter ca. 10min ---. Vi havde 2 vigtige punkter vi skulle behandle, Betaling og næste møde. Man kan godt se at vi ikke var i 2000 F med den pris. 80 kr. for maden, vin, frugt og tandstikker. Enten må priserne være meget lave her udenbys, eller også skal vi ind og besøge Elisabeth der, hvor der kun er håndtag på ydersiden. Da klokken nærmede sig 23, lokal tid, brød vi op, da der var nogen der havde langt hjem, Amager, Allerød, Lolland og Frankrig. Tusinde tak Elisabeth, det var virkeligt hyggeligt og hvor havde du slidt i det med maden. Det er altid skægt at komme hjem til børnene (kun 59 år) og se at de er blevet store og kan selv.

Deltagerne uden Mogens Weile og Birgitte Bach.

Deltagerne nu med Birgitte og Mogens, men uden Jørgen.

Tre foto fra Malle:

Elisabeths bror Jesper og Marianne Troels

Mogens og Birgtte Gross

lille Kirsten og Marianne

 Tilbage til skole og ungdom - tilbage til Søndermarkskolens omegn

 

Den 5. juni 2012

Besøg hos Jørgen Mellerup

Foto: Birgitte Gross, Malene Krogh og Mogens Weile. Tekst Ole Stander Morville.

Malle, Ole, lilleKirsten, Jørgen og Birgitte.

Elisabeth og Anne serverer suppen.

Igen var der udgået befaling om at Herr. Olsens yndlingsbørn (viceværten) skulle mødes igen. Denne gang foregik det hjemme hos Jørgen Mellerup. I 2013 fik Jørgen Nordeas pris som årets idrætsleder i Gentofte: Fætter Jørgen. Jørgen Mellerups slægt stammer fra Roskilde. Mere her. Jørgen bor ca. 100m fra Jægersborg station, men Ole viste Malle hvordan man kunne udvide den til 500m ved at gå en anden vej. Mødet var sat til d. 5/6, nej det er ikke 5 sjettedel, men 5. juni. Desværre faldt Grundlovsdag lige på den dag i år, så vi var kun 8 "børn".

Anne Mellerups flotte borddækning.

Jørgen skænker vinen.

Belært af tidligere tiders mislykkedes forsøg med at lave en mødetid, spørg bare skolen, var mødetiden sat til mellem 17 og 18, så alle var ankommet ca. 18:15 undtagen Peer der havde glemt at han skulle komme. Igen i år havde vi nye med, nemlig Birgit Aarestrup og Elisabeth (Elisabeth Wederkinck Andersen), så der blev jo lige vendt et minde eller måske to. Efter at have ventet og ringet til Peer opgav vi og gik til bords. Vi satte Elisabeth i børneenden af bordet, hun er jo kun 58 år.

Mogens og Elisabeth var naboer på Joakim Larsensvej 15.

Det perfekte foto.

Birgit Aarestrup og Mogens ser på foto.

Jørgens kone Anne havde lavet den dejligste mad, men havde ikke selv fået lov at sidde med ved bordet. Jørgen havde dog givet hende lov til at serverer, han er jo ikke helt urimelig. Det er utroligt at vi stadig kan få en hel aften til at gå med at snakke for pludselig at opdage at klokken var over 22. Mogens gav os besked på at gå udenfor så det traditionelle billede kunne tages. Da klokken var over 23 måtte vi bryde op for at vende tilbage til vores herberg, men denne gang gik Malle ikke på den med den lange vej. Ja, ja, man har da lov at prøve. Malle havde bestilt anstandsdame, så Elisabeth fulgte med til stationen. Det er utroligt så hurtigt klokken gård, vi er knap nok kommet før vi bliver smidt ud igen.

Og så var der aftenens vittighed.

Tre damer var ude på golfbanen da de så, at der lå en helt nøgen mand midt på banen med kun en avis over hoved. Den ene af damerne gik ud til ham, og da hun kom tilbage sagde hun, at det ikke var hendes mand. Den næste dame gik så ud til ham, og da hun kom tilbage sagde hun, at det heller ikke var hendes mand. Nu gik den tredje dame der ud, og da hun kom tilbage sagde hun: ”Det er slet ikke en fra klubben”.

Der kom nogle flere vittigheder i løbet af aftenen, men dem kan jeg ikke huske.  

Ole Stander Morville. PS! Når jeg sidder og kikker i hukommelsens store bog, er jeg duperet over så mange sider der mangler.

De otte på plænen.

Mogens nye fotostativ bestod sin prøve.

Tre foto på stribe fra Birgitte

Og så lige en VIGTIG ting. NÆSTE MØDE bliver hos Elisabeth, torsdag d. 30. maj 2013, så skriv det i kalenderen!!!! Se ovenfor

Tilbage til skole og ungdom - tilbage til Søndermarkskolens omegn

 

 

Den 31. maj 2011

Besøg i den gamle gård og på skolen:

Tekst: Ole Stander Morville - Foto: Malene Krogh, Mogens Weile og Jørgen Mellerup

Foto: Jørgen Mellerup

Jørgen, Birgitte, Line og Kirsten

Foto: Mogens uden Mogens

Billedet tv. fra venstre er uden Henrik og Jørgen Mellerup: Nr.1: Ole Morville, Oles far og mor. Nr.2: Finn Truels Jensen, forældre. Nr.3: Leif Ströh Hansen. Nr.4: Peer Morville, forældre. Nr.5: Nis Bank Mikkelsen. Nr.6: Mogens Weile, bror til. Nr.7: Malene Krogh. Nr.8: Nils Bartholdy (Nils på arbejde). Nr.9: Birgitte Gross. Nr.10: Line Krogh. Nr.11: Kirsten Berth (Gross). Foto: Jørgen Mellerup. Billedet til højre er med Jørgen Mellerup og Henrik. Jørgen Mellerups slægt stammer fra Roskilde. Mere her.

Og så skete det igen. Malle og Ole havde kaldet de ”gamle” Solholmer til at møde op i deres gamle herberg. De kom fra nord, de kom fra syd, ja selv fra Frankernes land mødte de op. Da de fleste var mødt blev de ført bort fra herberget og over til det store hus hvorfra de fleste havde modtaget deres lærdom. Da den sidste var mødt op 2 min før klokken ringede, var alle mødt til tiden. Det var før sket i Søndermarksskolens historie. Vi begav os nu ind i det store hus med bævende hjerte og med hver sine minder om de forskellige lærer.

Vi blev modtaget af husets pedel, der først førte os rundt og rundt og rundt, indtil vi nåede toppen. Vi blev nu ført ud på det der før var de smås legegård, men alle var enige om at den nu var meget mindre og nu kunne man ikke lege der da den var lavet om til ovenlys. Nu blev vi ført op et sted hvor ingen af os vist nok ikke havde været før, observatoriet. Sikke en udsigt, både op og hen af. Der er vores hus og der er ZOO, og der er Carlsberg, Nej det var Kongens Bryghus den gang. Min mor var dernede på plejehjemmet, ja det er et rigtigt godt et. Man kan se vores vinduer. Der er den anden gård vi hele tiden havde gårdkrig mod. De var nogle rigtige bisser. En gang jeg talte med dem spurgte jeg om de havde nogen ”Olsen” der over. De havde 3, de stakler.

Fra nu af gik det kun ned af bakke, rum efter rum og klasse efter klasse. Neje! det kan jeg godt huske, kan du ikke huske det. Det var her vi havde, hvad var det nu han hed. Nej ham havde vi ikke vi havde…… ja! hvad var det nu han hed. Var det Lautrup? Nej det var da Poulsen. Nej jeg havde Tøffe, ups det hørte han forhåbentlig ikke, inspektør Vagn Petersen mente jeg selvfølgelig. Det var her jeg lavede en lampe i teaktræ, jeg har den der hjemme endnu.

Solholm i midten

Foto: Malene Krogh

Til sidst var niveauet til det laveste niveau. Vi nåede til det sted, hvor alle drengene drømte om at befinde sig - PIGERNES gymnastiksal. Også her kom minderne. Du må ikke røre jorden. Prøv at se det er de samme ting der er der. Nej der er kommet en ny hest, den vi havde, havde træben og læderbetræk. Ja og så kunne benene justeres. Farvel og tak for en sublim rundvisning helt på vores vilkår og vores fart.

Ud og få taget klassebilledet af os alle. Det er jo kun ca. 50 år siden de tog det sidste. Vi returnerede til gården hvor vejret var gået fra solskin til overskyet og koldt og småregn. Op til Peer, der godt nok var forberedt. Han havde brugt de sidste 2 uger til at rydde op.

Vi satte os alle 13 omkring hans stuebord og så kom det enkelte måltid på bordet. Øl, Vand og Malles boller med æggesalat, gravede laks, ”Capatio” og ost. Malle havde bagt og Ole og Malle smurte så boller så der var nok til hele gården… alle 4 blokke. De kom ikke, så de fremmødte fik proviant med til hjemturen. Langeland, ja det er lige 2 boller. Hvortil siger du, ja så får du lige denne pose.

Nå vi var jo ikke gået endnu, vi skulle jo først snakke og snakket det blev der. Da den værste sult var stillet og det på trods af at fadene stadig var fulde, måtte vi ind og se Mogens sidste billeder på Peers computer. Åh de gamle minder om de kønne børn. Mogens huskede os på, at der kun var minder, hvis vi alle leverede fra vores billeder og ”hukommelse”, nå ja det var lige et fremmedord. Som Ole sagde” Hvis jeg viste lige så meget som jeg har glemt, så var jeg en meget klog mand”. Omkring kl.: 21:30 gik de fleste hjem, men de sidste forlod dog først Peer omkring kl.: 23 efter en skøn aften, og så var det endda uden der var voksne tilstede, da Kissers mor (100år) havde meldt fra og derfor ikke kunne holde øje med os. Jeg vil dog lige pointerer at lyset var tændt hele aftenen.

Tilbage til skole og ungdom - tilbage til Søndermarkskolens omegn

 

Den 11. august 2010 legekammeraterne på besøg i Solholm:

Foto: uden Jørgen

Foto: nu med Jørgen

I "gamle dage" var porten åben

Billedet tv.: bagerst fra venstre: nr.1: Finn Truels Jensen. Nr.2: Per Balling. Nr.3: Ole Morville. Nr.4: Kirsten Berth (Gross). Nr.5: Marianne Truels Jensen. Nr.6: Birgitte Bach. Nr.7: Peer Morville. Forreste række fra venstre: Nr.1: Leif Ströh Hansen. Nr.2: Malene Krogh. Nr. 3: Mogens Weile. Nr.4: Line Krogh. Foto: Jørgen Mellerup. Billedet i midten er nu med Jørgen Mellerup, nr. 5 ses bagest th. Foto: Mogens. Billedet th.: de "gamle" legekammerater venter på at blive lukket ind i gården. Porten ligger mellem Joakim Larsensvej 13 0g 15.

Er det ikke?

Vores gård med mindre forandring

Glemmer du husker jeg

Gensynsglæden var stor og gav straks anledning til en livlig snak om barndommen og om livet i gården på den tid vi voksede op. Se også gårdfoto af legekammeraterne fra 1940'erne. At mødes igen efter så mange år er i sig selv fantastisk, og alle er enige med Ole, der skriver til os dagen efter "sikke en aften" Læs Oles brev.

Tilbage til skole og ungdom - tilbage til Søndermarkskolens omegn

 

I 2002 og 2004 var:

Legekammerater på besøg hos Eric "Nikki" Balling

Foto og tekst: Nikki Balling

   
Efter vores sammenkomst hos Malle den 2. juni 2014 sendte Eric - Nikki - Balling foto fra legekammeraternes træf i 2002 og 2004. Nikke skriver: til jer der deltog i diskussionen hos Malle om, hvornår det hele startede kan jeg oplyse, at første sammenkomst var i selskabslokalet på Norsvej (hvor jeg boede) den 4. december 2002 (de to første foto). Næste sammenkomst var også på Norsvej 7 den 3. maj 2004.Venlig hilsen Eric.

Tilbage til skole og ungdom - tilbage til Søndermarkskolens omegn - til toppen