Slægtninge på sidelinjen

 

Notat af  Mogens E. Weile juli 2011. Opdateret december 2013.

 

 

Knud Weile f. 3. sept. 1886 var søn af bogtrykker Jean Louis Weile (bror til vores oldemor Dina Jutta Hertha Weile) og Sophie Hjorthøj. Knud Weile blev gift med Ketty Frederikke Jacobine Løvgreen i 1910. (hans bror Karl Kristian med Kettys søster Olga samme år i samme kirke). Knud og Ketty fik fire børn: Helge i 1911, Lilly i 1913, Gudrun i 1915 og Knud i 1923. Ketty Frederikke Jacobine Løvgreen f. 1886 var datter af smedesvend på Holmen William Christian Løvgreen f. 1. jan. 1859, døbt i Trinitatis.

  

Knud Weile og Mogens Weile lærte hinanden at kende allerede i 1956. Det var på MW’s første arbejdsplads i forsikringsselskabet National på Nørre Vold. Knud var dengang en aldrene mand og var ansat som arkivar i selskabet. Vi talte tit sammen ( næsten dagligt i 2 år) bl.a. om vi kunne have fælles slægtninge, men uden resultat. Knud fortalte om hans tilknytning til Weiles bogtrykkeri i Gothersgade 107, hvilket jeg ikke kendte til dengang. At Knud Weiles faster var MWs og Torben Koefoed Olsens oldemor blev først opklaret mange år efter i 2008, desværre.

 

 

 

Hejge Løvgreen Weile1). Deres søn Helge Løvgreen Weile blev født den 7. oktober 1911 i Marstalsgade 38 på 4.sal. Helge blev døbt den 5. november. Faddere var: smed på Holmen Villiam Løvgreen (Kettys far) Holsteinsgade 36, Karl Kristian Weile (Knus bror) og Kettys søster Olga Løvgreen, Horsensgade 11 og Louis Weile (Knuds far) Holger Danskesvej 27. Helge Løvgreen Weile blev gift med Jytte. Helge døde i 1985 i Glostrup.

  

Kettys far William var søn af Kristian Johan Henrik Løvgreen født den 23. dec. 1818, døbt i januar 1819 på Frederiksberg. Gudmor og faddere var Madam Just, jomfru Weile (sandsynligvis Frederikke Weile f. 1782 i Helsingør) og Svend Nordstrøm.

 

Kristian Johan Henrik Løvgreen blev gift med Jacobine Worsøe i 1859. Ifølge folketælling Frederiksborg Slotssogn, skolen i Nyhuse i 1860 er Frederikke Weile og 68 år gift med Mathias Just Toftrup og 73 år og fra Ribe.

 

Kristian Johan Henrik Løvgreen var søn af gartner Ole Løvgreen f. 1779 og Frideriche Lovise Wildt f. i 1788. Ole Løvgreen og Frideriche Lovise Wildt blev gift i Garnison sogn den 26. aug. 1812. Efter al sandsynlighed var denne Frideriche Lovise Wildt datter (kirkeblad mangler , men mellemnavn passer) af diamantsliber Johannes Wildts ældste søn Christian Frederik Wildt (f. 1744 i Frederiksborg), og Lovise Dorthea Petersen viet i 1774 i Kregme ved Frederiksværk. Samme år som hans yngre bror Johan Jørgen Wildt blev gift med Anna Lisbeth Hoeberg i Kalundborg

 

Johannes Wildt og hans søn Christian Frederik arbejde begge to for Johan Frederik Classen (1725-1792) på hans diamantsliberi ved Arresø i Frederiksværk efter kong Frederik 5. havde overdraget det til Classen omkring 1763.

 

Præsten i Kregme hed Niels Haas og var halvbror til Maria Købke og halvonkel til Maria Jørgensdatter Angel, som var gift med kong Christian 6’s diamantsliber Johannes Wildt. Efter Maria Købkes død (år?) flyttede Maria Angel og nogle af hendes søskende ind hos pastor Niels Haas på præstegården i Kregme.

 

Oversigt:

 

1). Ole Løvgreen (død den 14. januar 1861 i Garnisons Sogn 82 år gammel), og Frideriche Lovise Wildt avlede: Kristian Johan Henrik Løvgreen.

 

2). Kristian Johan Henrik Løvgreen og Jacobine Worsøe avlede: William Christian Løvgreen.

 

3). William Christian Løvgreen og? avlede: Ketty Frederikke Jacobine Løvgreen.

 

4). Ketty Frederikke Jacobine Løvgreen (navngivet efter sin oldemor og farmor) og Knud Weile avlede: Knud Weile.

 

5). Knud Weile avlede: 

 

     

Andre slægtninge på sidelinjen med tilknytning til diamantsliber Johannes Wildt:

 

Vores tiptipoldeforældre Bodil og Peter Olsens datter Marie Julie Olsen blev gift med skolelærer og kirkesanger Johan Jørgen Mørck. Johan Jørgen blev født i København den 23. oktober 1807 og døb den 9. december i Helligåndskirken i København. Gudmor og faddere var bl.a. justitsrådinde Beck og en Rosberg og en Bircherød. (måske en efterkommer til Biskop Jens Bircherod). Skolelærer og kirkesanger Johan Jørgen Mørck (fik navn efter sin morfar, Johan Jørgen Wildt) var søn af brygger og lysstøber Hans Madsen Mørck født i Arrild sogn, Tønder Amt den 9. okt. 1774 og Friderica Juliane Wildt født i Lynge sogn, Sorø Amt i dec. 1779. Friderica Juliane var datter af Anna Elisabeth Hoeberg og Johan Jørgen Wildt, som var søn af diamantsliber Johannes Wildt og Marie Jørgensdatter Angel. Læs mere.

 

tilbage