Den 18/09/2009 kl. 07.56 skrev Mogens Weile til Knud Steensborg bl.a.:

 

Hej Knud

 

Tak for dine mail og din positive reaktion, samt nye oplysninger. Dem tilføjer jeg over weekenden.

 

Mit kendskab til Roskildegården kommer af, at jeg boede på Joakim Larsensvej 15 i 18 år, og gik på Søndermarkskolen fra 1948 til 1957. I skoletiden havde jeg en del klassekammerater som boede i Roskildegården, bl.a.: Vibeke Møller, Jette Eg Knudsen, Mogens Michelsen og Ole Sünksen. m.fl. Du finder dem alle på vores klassefoto flere steder på hjemmesiden: http://www.ugebrevetsøndagaften.dk/Skoleogungdom.htm . En del foto og navne har jeg modtaget fra Ole Bade.

 

Og så var der lige alle de ”krige” der blev udkæmpet mellem Roskildegården og de andre omkringliggende ejendomme, hvor vi brugte juletræstammer som våben.

 

Med venlig hilsen

 

Mogens

 

 

   Den 20. september 2009 skriver Knud Steensborg:

 

Hej Mogens,

 

Det "drypper" stadig lidt. Du nævner gårdkampe med stammer fra juletræer: Det er ikke det værste - der blev også brugt bazooka. Jan Ethelberg, som egentlig flyttede tidligt (grundet faderens død) fra  Roskildegården til bedsteforældre på Ålekistevej, fremstillede i bunkeren på marken ved siden af Rosseren en simpel bazooka bestående af et metalrør med en prop i enden og en fløjteagtig udskæring bagtil. Et stearinlys blev ilagt forfra og der placeredes et lille kanonslag eller en kineser i udskæringen. Jeg tror kun det blev brugt 1 gang i en kamp vi havde med en gård på Roskildevej - lige over for værkstedet. Fjenden(jeg tror han hed Niels Bastholm) gik bogstavelig talt ud som et lys efter et skud i maven. Fjendens anfører blev simpelt hen båret hjem. 

 

De værste kampe havde vi imidlertid med "Valbybisserne", når vi stjal deres haletudser fra et vandhul der lå tæt på Valby Station. Det var noget med at vi bandt hinanden til træer for derefter at slå i den bundnes mave. 

 

Jeg kan godt give dig mere om Rosseren, om du lyster. Der er lavet mange numre. Den værste gruppe bestod af børn fra årgang 1940 +/- måneder. "Finker" (Bent Ethelberg), "Tånde", Ole Tårnager, "Sveske" (Sven Bjerregaard Hansen), Niller/Hjaler" Niels Kristensen, Thies/Theis og undertegnede "Stonecastle - og som helt lille "Fuldfed". Alle øgenavnene givet af "Pølle" - en ung mand/dreng der boede i nr. 20 st.th. Lidt senere kom "Smither" til = Henning Smith. I periferien var pæne folk som f.eks. Ole Bade, Benny Erbod og Gudmund Berner. De var ofte ofre for vores gruppegrovheder. Oprindelig blev ganget ledet af den lidt ældre "Kongen/Prins Valiant" = Finn Holst. Efter at han fik bank i kælderen under Roskildevej 80 abdicerede han og gruppen blev derefter mere demokratisk. I den lidt ældre årgang var der navne som ”Luske-Henning, Luske-Kurt, Chamber” (Finn Christensen?) og "Monsen" (Mogens Kristensen - storebror til Niels Kristensen)

 

Med venlig hilsen

 

Knud

 

 

Den 21. september 2009 skriver Knud Steensborg:

 

Hej Mogens
 

Der var også gårdvagterne "Fumle" (underviste i sløjd) og "Vestertjavs" (Tegning). Det var allerede dengang 2 gamle nisser, som så det som deres største opgave at forhindre slagsmål mellem eleverne. Når nogen sloges, stillede eleverne sig i ring og heppede.

Bl.a. rødderne fra Rosseren udnyttede dette ved at lægge 2 tændstikker over kors for derefter at samle en heppekreds. Jeg kan næsten huske gårdvagternes gasblå ansigter, når de endelig havde "møvet" sig igennem mængden for blot at finde 2 tændstikker.

Senere blev de udskiftet med Rud og Warming. Det var værre. Man blev stillet til vægs og kunne så vælge mellem en lussing eller en sveder (ofte med en cigarrrygene Legarth siddende meget ufeminint med udsigt til jeg ved ikke hvad). Warming slog urimelig hårdt  mens Rud egentlig var ok.

 

Ole Bade var i øvrigt frk. Eldons kæledægge (som jeg husker det). Frk. Eldon var tudsegammel i elevernes øjne. Hun underviste bl.a. i naturhistorie og blev konstant drillet. Det var næsten uundgåeligt. Jeg husker engang hun skulle skælde ud med det resultat, at hele gebisset fløj i en blød bue ud over kateteret. Ole må kunne huske mere.

 

Jeg vedhæfter 3 billeder - af skolen og Rosseren sidst i 40erne. Endvidere et billede af det virkelige "Rossergang" inkl. Smither. Vi lever alle i dag og har jævnligt haft kontakt - nogle tæt kontakt. Vi er alle født lige omkring 40 og har stort set stået i barnevogn sammen. Jeg mindes ikke at have set andre grupper med så stort sammenhold hverken før eller siden i Roskildegårdens historie. Ingen har i hvert flad lavet så mange numre. Vi var altid sammen - ingen af vores familier havde TV, bil eller andre distraherende ting

 

Bagest fra venstre "Tånde" (Ole Tårnager), "Sveske (Sven Bjerregaard Hansen), "Theis"(Svend Mathiesen), "Smither" (Henning Smith) og forrest fra venstre "Stonecastle" (Knud Steensborg), Niller/Njaler (Niels Agerbeck Kristensen) og "Finker" (Bent Ethelberg). Vi har alle gået på Søndermarkskolen. Vi levede en stor del af vores liv på skolen - også med fritidsaktiviteter - samt på KB’s anlæg. Et herligt liv.

 

Jeg tror for øvrigt at ”Tånde” er den sidste på Søndermarkskolen, som har fået af spanskrøret. Vi havde alle været på æblerov bl.a. hos Ry (lærer i sløjd), men kun ”Tånde” blev opdaget og straffet. Det har nok været i 49-50.

 

Brug det om du vil.

 

Med venlig hilsen

 

Knud

 

Den 28. september skriver Knud:

Yderligere i lidt tilfældig rækkefølge:

Westertjavs (Westergård) var, så vidt jeg husker, kun tegnelærer. Hans yndede straffeform, når vi lavede numre, var i sin hvide kittel at komme skridende for pludselig at fatte med tommel- og pegefinder omkring de små hår ved ørerne(tindingen). Man blev herefter nærmest løftet fra stolen, trukket ud på gangen mellem bordene for derefter med hovedet i Vestertjavs numsehøjde at blive ført op og ned på gangen, mens Westertjavs snerrede: ”Hvad leder vi efter, hvad leder vi efter”. Det korrekte svar var: ”Forstanden” – hvorefter man kunne gå på plads igen.

Damgaard var ikke bare lærer – han var viceskoleinspektør, og den lærer (vores klasselærer) der som den første i Danmark indførte formskrift i en dansk skole. Jeg tror det skete, da vi gik i 1 eller 2 mellem.

Warming: Var på landsholdet i vandpolo og havde også bokset lidt.  Warming var meget fremadsynet m.h.t. sport. Bl.a. fik Søndermarken et skolehold i baseball. Jeg tror også det var ham der indførte volley. (MW kommentar: ja det var det).

Ruud Jacobsen: En fremragende håndboldspiller fra det der dengang hed 1. Division. Han spillede på udvalgte hold og i den klub der hed KH.

Som tilføjelse til gårdkampene kan jeg tilføje, at vi (Rosseren) omring 48-50 lavede en tro kopi af en tysk kampvogn med kanontårn og det hele på stellet af en sækkevogn. Der var 2 sæt trædepedaler. Den blev kun brugt 1 x – nemlig i kampen mod nogle unger fra Marielystvej/Peter Bangsvej). Nok mest for at imponere – men det lykkedes også.

”Garagen” var beliggende i et stort jordhulekompleks vi havde bygget/gravet på marken ved siden af Rosseren. Helt ovre ved skellet til Poulsens gartneri.

Søndermarkskolens sportsplads blev for øvrigt i mange anvendt til danmarksmesterskaber i fluekast (Fiskere)

Er der virkelig ikke nogen billeder fra skolehaverne der lå mellem Rosseren og sportspladsen? Næsten alle ”gutterne fra Rosseren havde en lille have der år efter år. Ca.1,5 m x 10 m. Så vidt jeg husker, var det lærer Svendsen der stod for det.

På Søndermarkskolen var der også mange aftenaktiviteter. Sløjd, bogindbinding, madlavning og ikke mindst syning. Jeg tror, de fleste fra Rosseren af min årgang så deres første BH´er i dette klasselokale. Jeg kan huske, hvordan vi drog på ”hemmelige aftenudflugter” til netop sylokalet. Vi var så små, at vi måtte løfte hinanden for at se ind igennem de små runde vinduer i døren til lokalet.

Vi var eksperter i at undgå pedellen. Men har dog også fået et par svedere på den konto. Svedere som blev skrevet i en lille meddelsesbog, som skulle skrives under af forældrene.

 

tilbage

 

Den 4. marts 2011 skriver Bent Nielsen:

 

Hej Mogens Weile

Jeg er ”faldet” over billederne fra Søndermarksskolen, det er et fantastisk flot arbejde I har udført, sikke nogle ildsjæle I er.

Her fandt jeg mit klassebillede, tænk at man skulle få et klassebillede i en alder af 77 år

1.Cc. 1940 Klasselærer Christian Laustrup --  I midten som nr. 8 står jeg – BENT NIELSEN MATHILDEVEJ 12

Jeg gik ikke så længe på skolen, kun 1. klasse, da min adresse blev Ndr. Fasanvej 140 og derfor blev det Lollandsvejens skole til jeg gik ud i 1948.

Jeg husker dog lidt fra søndermarksskolen og en spændende fødselsdag hos Ebbe Langberg, hvor de havde et meget stort dukketeater, hvor hans far Sigurd Langberg, som jo også var skuespiller, sammen med Ebbe spillede teater for os.

Som nævnt gik jeg på Lollandsvejens skole til 1948, kom så hurtigt i lære som Elektriker herefter blev jeg udlært Flyvemekaniker i Flyvevåbenet i 1955 begyndte jeg igen som elektriker, men gik så den faglige vej. Først tillidsmand så forbundssekretær herefter kom jeg i LO som kongresvalgt LO-sekretær med ansvar for blandt andet arbejdsmiljøafd. -juridiskafd. - EUafd,m.m. indtil jeg skulle pensioneres som 62 år i 1995, dog havde jeg været medlem af den økonomiske og sociale kommite i Brussel siden 1982 og hvor jeg blev til 1998, men fra 2003 har min titel været pensionist.

Det har været spændende at studere jeres store arbejde, bare der havde været sådanne ildsjæle på Lollandsvej

Med venlig hilsen

Bent Nielsen  

Tilbage