Tekster og foto fra Bent Hammeken

Bent skriver:

 

De 5 år på skolen har naturligvis sat et aftryk:

 

Først og fremmest havde vi verdens bedste skoleinspektør i N.P. Andersen. Hans kærlighed og omsorg for alle elever var enestående ! 

Det er ikke for meget sagt at vi græd da han forlod skolen – men som han sagde ved afskedstalen i Aulaen ønskede han at være endnu mere for flere børn derfor tog han stillingen som skoleinspektør i Esbjerg hvor de var ved  at udbygges skolevæsenet med bl. andet Grådybskolen, som min senere lærer på arkitektskolen, Hougaard Nielsen var arkitekt for.

 

Noget andet var opdragelsesmetoderne – jeg var måske rimelig livlig og fik næsten dagligt lussinger herfor – Munksgaard havde et speciale med at hive op i tindinghårene til man stod på tæerne og på vejen ned faldt øretæven så med hurtig præcision.  Nerups lussingkraft var ungdommelig i hele perioden, aftvang min fulde respekt  -  for at undgå hans opmærksomhed skulle man helst bevæge sig med pensionisttrin i skolegården.

 

Nå, ved afskeden i real følte man at at denne form for kærlighed var vel ment.   Jeg fik en erindringsbog af Munksgaard. Til Regnelærer Dreiers forundring var jeg den ene af de to elever i Danmark der i 1950 kunne løse en speciel svær opgave ved den skriftlige realeksamen.

 

Jeg var udnævnt til skolens “pressefotograf” et par år og tog fotos af alle særlige begivenheder. Havde nøgleadgang til mørkekammeret over vindeltrappen. Når det skulle gå stærkt blev negativerne til sidst dyppet i sprit så de hurtigt kunne tørre og gå i forstørrelsesapparatet. Alle kemikalier blandede jeg selv.  Fotos blev opslået på en tavle i skolegården. Ebbe Langberg var min assistent med blitz mv.

Fysiklærer Karl Christensen var en god lærer der desværre døde for tidligt.  Jeg har stadig fotos fra den tid.

 

Vi havde en elskelig geografilærerinde men jeg kan desværre ikke huske hendes navn – haft megen glæde af den indterpede lærdom siden.

 

Jeg kunne blive ved - skal jeg billedbehandle flere klassefotos bedre. før jeg sender dem ? 

Jeg kommer måske i tanke om flere navne når minderne bliver mere levende ved at gå tilbage.

 

Mine 3 brødre – Jens – Knud og Sven gik også på skolen.  Jens havde en livsvarig ven i Ole Bank Mikkelsen derfra. Sven fra Legarths klasse kom dagligt hos Køster og hjalp med kulopbæring i hans hus ved Andedammen. Knud og hans klassekammerater har årlig sammenkomst siden de forlod skolen – Bjørn Handberg, hans skolekammerat, bor her i Fredericia og jeg taler jævnligt med ham. Vi boede alle på Magnoliavej dengang.

 

Dengang var der kun een elev fra hver realklasse, der kunne gå videre på gymnasium.  Jeg tog 2-årig studentereksamen fra Statens kursus 1953 sammen med Steffen Torp fra skolen. I 1958 tog jeg afgang som arkitekt fra Kunstakademiet, Charlottenborg. Har virket siden.

 

Med venlig hilsen

Bent Hammeken/Serritzlew

 

Foto fra Bent i 2013:

 

Se det lidt større

Bent sendte de tre fotos den 6. april 2013 pr. mail og skrev: Kære Mogens Her som forsøg et par skolefotos fra foråret 1949: Fra gården over aulaen: Birthe – Grethe Truelsen og rygvendt fysiklærer Karl Christensen, samt Inge Hartmann siddende. Vor geografilærerinde som jeg desværre ikke kan huske navnet på. Lærer Dreier underviser Finn Larsen. Kvaliteten er ikke så god - jeg havde kun et apparat med lille blænde. Med venlig Bent Hammeken.

Den 7. januar 2014 sender Bent flere foto og skriver: Kære Mogens Tak for din mail – jeg har i julen fundet flere fotos frem fra skoletiden – kvaliteten er ikke alt for god, men det er jo motivet der er interessant. Du kan frit vælge om du vil bruge nogle af dem.

Foto fra Bent i 2014:

Jens og ?

musketer Carl

Yderst th. Inga

Elverhøj spilles på skolen 1949 På billederne ses: Jens Baggesen, Carl Jacobsen er den høje musketer og Inga tv på billedet th.

Knud Lundberg ved mikrofonen

På Frederiksberg Idrætspark

   

Sønderjyllandsskolen ses i baggrunden

Billederne er fra den store idrætsdag for alle skolerne på Frederiksberg i 1950. Det er Bent Hammekens klassekammerater Svend Aage Jensbye og Birthe der går med Søndermarkskolens fane, og den legendariske landsholdspiller Knud Lundberg der er speaker. Idrætsdagen blev afholdt en gang om året og foregik på KB s baner og på Frederiksbergs Idrætspark ved Sønderjyllands Alle.

   

Usikkerhed om det er Ebbe Langberg der er på billedet

   

De 12 billeder herover strækker sig over en periode fra 2. mellem til realklassen i 1950: billede nr.1 øverst fra venstre er lærer Munksgaard. Billede 2: NN og Birthe. Billede 3: klassens engelsklærer fra 2 mellem til realen: Miss Mathiesen. Billede 4: Kai Angermann - NN - Svend Aage Jensby. Billede 5: Svend Age Jensby og NN. Billede 6: lærer Otto Dreyer (MW: han havde en generende dårlig ånde). Billede 7: Munksgaard viser Ebbe Langberg i 4. mellem, hvordan man ikke bør sidde ved undervisningen. Ebbe udfordrede tit Munksgaard, og tog sig mange friheder med baggrund i sin status, som allerede da var skuespiller. Ebbe gik ud af 4. mellem. Billede 8: fra realklassen fra v. Inge Hartmann, Ellen Olsen, Asta Juul Nissen, Gurli og Ruth Bokelund. billede 9: Kai Angermann th. billede 10: Fotohandler Thorkild Hansen, Skoubogade var leder på en tur til Dyrehaven og Bakken i realklassen i 1950. Billede 11: Finn Larsen. Billede 12: Inga.

 

 tilbage til klassebillede